Per Kirkegaard og FFK seniorformand Mie underskriver aftalen for 2006 sæsonen.

Per Kirkegaard bliver 2. holdstræner i 2006

Samtidig med at seniorafdelingen har kunnet præsentere Thomas N. Thomsen som ny træner for 1. holdet i 2006, kan der også præsenteres en ny 2. holdstræner til 2006. Det bliver Per Kirkegaard, der skal stå i spidsen for FFK's 2. hold, når bolden sparkes igang i 2006.

Per har i denne sæson stået bag FFK's succesrige Kvindesenior hold og har yderligere mange års trænererfaringer med diverse ungdomshold. Endvidere har Per er solid fodboldtræneruddannelse med i bagagen.

Netop Per's store erfaring med træning af ungdomsspillere har vejet tungt i valget af næste års 2. holdstræner, fortæller medlem af seniorudvalget Jimmi Jørgensen og fortsætter - vi vil gerne give en bedst mulig introduktion til seniorfodbold til de unge, der rykker op som senior og vi tror, at Per's store erfaring som ungdomstræner kan bidrage til dette.

Seniorudvalget fortæller endvidere, at der allerede nu arbejdes på højtryk for at finde en dygtig og kvalificeret træner til klubbens kvindeseniorhold, som Per Kirkegaard forlader ved sæsonafslutningen.